Tatoveringsfjernelse

Fjernelse af tatoveringer med laser er en sikker og effektiv måde, at blive fri for uønskede tatoveringer. En tatovering er ofte et personligt udtryk for overbevisninger, tro, nære relationer, med mere, som kan ændre sig over tid. Det kan være meget generende at have et udtryk på sin krop, som ikke længere harmonerer med nutiden. Vi bruger den nyeste teknologi på markedet – en PICO laser.
Laserenergien sprænger blækpartiklerne til små fragmenter, som kroppens makrofager optager og udskiller med andre affaldsstoffer via lymfesystemet. Behandlingen tager mellem 5 og 30 minutter alt efter størrelse og blæk-tæthed/mængde. Forskellige farver sprænger ved forskellig bølgelængde. Store tætte tatoveringer kræver flere behandlinger end små. Samme gælder for dybe tatoveringer samt tatoveringer med lyse farver. Immunsystemet kan kun fjerne en vis mængde blæk pr. behandling. Fx kan en full sleeve kræve op til måske 20 behandlinger, hvor en lille sort tatovering kan fjernes på 2-3 behandlinger. Maskinen vi bruger, arbejder hurtigt og effektivt, så du er garanteret et hurtigt og effekt resultat – bedre end de fleste maskiner, der findes i dag.

Antallet af behandlinger er afhængigt af flere faktorer:
    •   Hvor på kroppen tatoveringen sidder
    •   Hvor dybt den ligger i huden
    •   Hvilke farver der er brugt
    •   Hvilken hud tone det drejer sig om
De fleste tatoveringer kan fjernes med mellem 4 og 12 behandlinger. Permanent makeup fjernes ofte med 2-3 behandlinger. Der skal gå 6-8 uger mellem hver behandling.

Værd at vide inden første behandling

Du kan mærke det, når du får fjernet en tatovering! Mere smertefuldt end da du fik lavet den. Smerteopfattelse er individuelt og nogle mærker kun lidt smerte, mens andre mærker smerten intenst. Mange beskriver smerten som at blive ”skudt” på huden med en elastik. Man kan med fordel lokalbedøve huden med en creme inden behandlingen. Cremen købes på apoteket eller online – vi anbefaler enten Emla eller No pain. Cremen påsmøres huden 1-1 ½ time inden behandlingen og dækkes med feks. mahusholdningsfilm. Det er også muligt at få os til at foretage lokalbedøvelse på huden. Hvis du vælger denne mulighed, så skal du komme 1½ time tidligere og derfor IKKE vælge den første tid på dagen.
Du skal bruge solcreme (faktor 50+) 2 uger op til behandlingen hvis du opholder dig i solen, samt undgå selvbruner 2 uger inden. Gennem hele behandlingsforløbet skal du bruge solcreme, når du opholder dig i solen. Dagen før behandlingen skal du fjerne hår på stedet, som skal behandles (hvis det er behåret). På behandlingsdagen rengøres området med vand og mild sæbe. Området må ikke smøres med creme eller makeup.

Hvad kan du forvente efter behandlingen

Det laser-behandlede område kan føles som en let solskoldning. Det kan være rødt, hævet og ømt. Lige efter behandlingen vil du få påsmurt en kølende Aloe Vera gel og et stykke gaze, hvis området er dækket af tøj. Dette kan fjernes, når du kommer hjem.
Det anbefales at pleje området med en gel eller vaselinebaseret lotion, fra 2. dagen til minimum 14 dage efter. Gerne længere.
Mellem behandlingerne skal området smøres med solcreme, hvis du opholder dig i solen. Efter behandlingen og de næste par dage skal du undgå sport og andre fysiske aktiviteter, som øger svedproduktionen, samt varme bade, karbad, svømmehal og sauna.
Du kan lægge is på (max. 5 minutter), når du kommer hjem, og hvis nødvendigt, kan dette gentages et par gange samme dag.
Resultatet af behandlingen ses gradvist over en to-ugers periode. Det er helt almindeligt at området ændrer farve i en periode. Der kan komme små sår og i enkelte tilfælde blærer.
Det er strengt forbudt at pille i det behandlede område, da dette kan medføre betændelse og ar-dannelse. Eventuelle sår og blærer heler sig selv.
Hvis du er i tvivl, om området reagerer uhensigtsmæssigt, er du altid velkommen til at kontakte klinikken via mailen [email protected]

Tatoveringsfjernelse Priser

  • Op til 2x2cm eller 4cm2 kr 300
  • Op til 3x3cm eller 5-9cm2 kr 400
  • Op til 5x5cm eller 25cm2 kr 500
  • Op til 5x9cm eller 45cm2 kr 600
  • Op til 8x8cm eller 64cm2 kr 700
  • Op til 10x10cm eller 100cm2 kr 800
  • Op til 15x15cm eller 225cm2 kr 1000
  • Op til 15x20cm eller 300cm2 kr 1200
  • Op til 20x20cm eller 400cm2 kr 1400
  • Halvt sleeve Ring for pris
  • Fuldt sleeve Ring for pris
  • Begge øjenbryn kr 400

Ønsker du en behandling, som ikke er beskrevet på prislisten, så ring på tlf. 27 63 75 80 og forhør dig. Læg gerne en besked, eller send en mail til [email protected]